fbpx

OneEventDesigners

Velkommen til vores nye praktikant Jan!

Hej mit navn er Jan, og jeg er One Event Designers nye praktikant.

Jeg har set rigtig meget frem til at komme i praktik, så jeg kan få omsat det, jeg hver dag lærer på studiet, til konkrete problemstillinger og rigtige projekter.

Jeg søgte en praktikplads, hvor jeg kunne få lov til at være med i mange dele af arbejdsprocessen, og det er især derfor, jeg søgte mod One Event Designers. Her får jeg mulighed for at være med lige fra research, til planlægning af events, til endeligt at være med til at afslutte det pågældende projekt – Det synes jeg er mega fedt! 🙂

Når ikke vi planlægger kommende projekter, sidder jeg med virksomhedens sociale medier, udtænker og udformer indhold og klipper videoer.

 

 

Vi sidder i et åbent kontormiljø, hvor man har mulighed for at drøfte sine tanker og ideer, og den daglige sparring og det fleksible arbejdsrum er med til at styrke min personlige udvikling.

Der er en vis form for frihed under ansvar forbundet med praktikopholdet, hvilket stiller krav til min selvstændighed og det at tage initiativ til en arbejdsopgave.

Jeg synes allerede, at jeg bliver udfordret, men også kan komme med mine egne ideer og inputs. Jeg ser frem til de næste måneder frem til juni, hvor jeg formentlig vil komme endnu dybere ind i arbejdsgangene i et spændende eventbureau.

Det var alt fra mig. Tak fordi du læste med!